Amnesi: selektiv, svær hukommelsesforstyrrelse
Amnesi vil sige, at man har vanskeligt ved at huske. Betegnelsen bruges oftest i forbindelse med amnestisk syndrom. Ved amnestisk syndrom har den ramte meget vanskeligt ved at danne nye spor i hukommelsen. Begivenheder, som ligger før skaden eller sygdommen, vil ofte huskes bedre, jo længere tilbage i tiden de ligger. Man taler sædvanligvis kun om et amnestisk syndrom, når der er tale om en relativ ren hukommelsesforstyrrelse.
Amnestisk syndrom ses hyppigst efter hjertestop og drukneulykker. Nogle dele af hjernen, som er afgørende for dannelse af hukommelsesspor (hippocampus) er særligt følsomme overfor iltmangel (anoksi), og derfor kan der ske en relativt selektiv skade af disse strukturer og dermed evnen til at danne nye hukommelsesspor. Amnestisk syndrom kan dog også opstå af andre grunde.
Ved Wernicke-Korsakoff syndromet fører B1 vitamin-mangel til ødelæggelse af nogle andre strukturer, som også er vigtige for dannelse af hukommelsesspor. Dette kan ramme alkoholmisbrugere, som ikke indtager almindelig føde, men kan også opstå pga andre sygdomme, som forhindre optagelsen af B1-vitamin.
Hjernebetændelser kan også føre til amnestisk syndrom, fx ses det af og til efter herpes encefalit.
Amnestisk syndrom er sjældent ved apopleksi, men kan dog ses, fx ved dobbeltsidig blødning i nogle kerner dybt i hjernen (thalamus kernerne) eller ved blodprop i den bagerste del af blodforsyningen, som kan ramme hippocampus, som er vigtig for dannelse af hukommelsesspor.
Den forreste del af hjernen (frontalt) spiller også en rolle for hukommelsen, og derfor ser man også nogle gange amnestisk syndrom efter blødning fra et aneurysme (udposning på blodåre) der.
Nogle gange kan den amnestiske patient også være konfabulerende dvs. at han fortæller åbenlyst usande ting, som han helt tydelig selv tror på. Man kan opleve det forbavsende, at patienten, som ellers husker yderst ringe, faktisk fortæller den samme usande historie dag efter dag. Dette ses hyppigst ved Wernicke-Korsakoff syndromet og ved aneurysmebløninger, men sjældent ved rene hippocampusskader.
Amnestisk syndrom kan i nogle tilfælde ramme den såkaldte episodiske hukommelse ("for hændelser") relativt rent, så personen fortsat kan lære perceptuelt (fx at genkende utydelige stimuli hurtigere) og procedurelt (fx holde balance på en cykel).
Man mener ikke, at hukommelsen kan genoptrænes direkte ved amnestisk syndrom, men man arbejder med metoder til at indlære på trods af den svære hukommelsesforstyrrelse, fx med fejlundgående indlæring ("errorless learning"). Disse metoder kan også bruges i forbindelse med forskellige kalender- og reminderfunktioner på fx smartphones med specialtilpassede grænseflader. Dertil kommer dagbøger, systematisk brug af digitalkamera (fx i smartphonen) i dagligdagen og systematisk brug af remindere i form af opslåede sedler og lister rundt omkring i hjemmet. Ofte lærer den amnestiske person faktisk ofte langsomt, at han har en svær hukommelsesforstyrrelse, hvilket er vigtig for brugen af kompenseringsmetoder.