Hukommelsesforstyrrelser
Det er heldigvis ikke alle hukommelsesforstyrrelser, som er så omfattende som amnestisk syndrom. Hukommelsen er aldrig perfekt, hjernen vælger hele tiden mere eller mindre ubevidst, hvad der skal lagres i hukommelsen. Derfor kan det også nogle gange være vanskeligt at vurdere, om man har fået ringere hukommelse, for begynder man først at lægge mærke til det, så vil man opleve "hukommelses-svigt" dagligt.
En række hjerneskader og -sygdomme påvirker dog klart hukommelsen direkte eller indirekte, uden at den ramte bliver egentligt amnestisk (uden at der er et totalt svigt i registrering af nye hukommelsesspor). Det er således ikke ualmindeligt at se hukommelsesvigt efter alvorligere hovedtraumer (fx efter trafikulykker). Ved Alzheimers sygdom er en fremadskridende forværing af hukommelsesvanskeligheder ofte det første symptom. Nogle patienter med multipel sklerose oplever også hukommelsesvanskeligheder. Da dannelsen af erindringer afhænger af opmærksomheden, vil alt som påvirker opmærksomheden, også kunne påvirke hukommelsen i dagligdagen, fx smerter, angst og depression. Når det gælder sværere depressioner er der måske endda en mere direkte hjernemæssig sammenhæng mellem depressionssygdommen og forringet hukommelse også uden for den periode, hvor den ramte er svært depressiv.
Man regner ikke med, at hukommelsen kan genoptrænes direkte (som man træner en muskel), men at man i stedet må lære gode kompensationer, som fx brug af kalendere og smartphones (ydre kompensering) eller forestillingsbilleder (indre kompensering). Det er rapporteret, at skleroseramte har haft glæde af blot at få oplysning om gode kompenseringsmetoder, mens personer med sværere hovedtraumer har skullet have systematisk indlæring over en længere periode, hvor man efterfølgende i en periode har måttet sikre overføring til dagligdagen. Når det gælder brug af forestillingsbilleder, kan det være nødvendigt: 1) at demonstrere for personen, at det virker, 2) lære at danne forestillingsbilleder, 3) lære forestillingsbilleder, som er egnet til hukommelsesstøtte, 4) træne brugen af dem og 5) træne brugen af dem i personens dagligdag. Tilsvarende kan det ved svære hovedtraumer være nødvendigt at træne brugen af kalender og smartphone, herunder også i personens dagligdag.