Neglekt: ignorering af venstre side
Neglekt eller hemineglekt er et besynderligt symptom, hvor den ramte "glemmer", at den ene side af omverden eller af hans egen krop eksisterer. Sædvanligvis går det ud over venstre side af kroppen og omverden. Neglekt er nemlig hyppigst efter skader i højre hjernehalvdel, som er den, der tager sig af venstre side af kroppen og omverden (pga. en overkrydsning af nerveforbindelserne). Man kan dog også af og til møde højresidig neglekt, men ofte i lettere grad, og kun i den akutte eller subakutte fase efter fx en apopleksi.
Der findes mange varianter af neglekt, og den ramte har ofte flere slags på en gang.
Neglekt kan variere efter sanse-modalitet:
- visuel neglekt (for det sete)
- auditiv neglekt (for det hørte)
- taktil neglekt (berørings-følelse)
Neglekt kan også variere rumligt:
- neglekt for kroppen
- neglekt for det nære rum (som man kan nå at gribe i)
- neglekt for det fjerne rum
Endeligt kan de visuelle neglekt ramme:
- den enkelte genstand man ser
- hele den ene side af synsfeltet
Under alle omstændigheder kan graden af neglekt ofte være ret varierende, da opmærksomhed spiller en stor rolle i neglekt. Det betyder at såvel træthed som forstyrrelser i form af støj og lignende kan spille en stor rolle for hvor meget neglekt den ramte har lige i øjeblikket.
Neglekt optræder ofte sammen med halvsidig blindhed for begge øjne (homonym hemianopsi) og med svigtende sygdomserkendelse (anosognosi). Nogle gange taler man om et "højre-hemisfære syndrom", da patienter, som har store skader i højre hemisfære (fx pga blodprop), ofte især i starten har alle tre symptomer i udpræget grad. Imidlertid kan disse symptomer udmærket optræde hver for sig. Ofte ser man fx en bedring af sygdomsindsigten, så den patient, som fortsat har neglekt et stykke tid efter sin blodprop, bliver sig bevidst om neglekten og gør sit bedste for at kompensere for den.
Personer med hemianopsi (halvsidig blindhed), men uden samtidig neglekt, opdager sædvanligvis ret hurtigt problemet (med mindre de har anosognosi, svigtende sygdomsindsigt for hemianopsien), og begynder spontant at kompensere ved at dreje øjne og hoved. Hvis det ikke sker spontant, vil det sædvanligvis ske, når man har forklaret personen problemets natur. Overses ting vedvarende i den ene side, er der sædvanligvis tale om neglekt. Neglekt adskiller sig også fra hemianopsi ved at være varierende og ved også at kunne optræde fx i venstre side af objekter i højre side af synsfeltet. Hemineglekt og hemianopsi ofte optræder samtidig, men behøver formentlig ikke nødvendigvis bedres i samme tempo og grad.
Neglektrehabilitering har haft en omtumlet historie. I 1970'erne blev der rapporteret gode resultater med visuel skannetræning fra en gruppe i New York, men de var siden vanskelige at reproducere. Man blev også opmærksom på, at den hyppige anosognosi (svigtende sygsomsindsigt) var et problem for kompenseringsmetoder. Senere opdagede man metoder, som kortvarigt kunne bedre eller ophæve neglekten. En af disse, træning med prismer, som forskyder synsfeltet 10 grader mod højre, blev der rapporteret positive resultater af, idet effekten af en uges træning synes at vare længe nok til, at man blot skal have genopfriskningstræning af og til. En særlig fordel er, at effekten ikke kræver sygdomsindsigt. Også her har der dog efterfølgende været mere blandede resultater, og man er ved at afklare karakteristika hos patienter, som har effekt, og patienter, som ikke har effekt af denne form for træning. Der er dog efterhånden en vis optimisme, når det gælder neglektrehabilitering, idet en kombination af skannetræning, som når tilstrækkligt ud til siderne, med andre metoder, som mere basalt påvirker "bias" i opmærksomhedsfunktioner ved fysiologiske påvirkninger, synes lovende. Dertil kommer, at mange neglektpatienter opnår en større eller mindre indsigt i neglekten, så de kan have gavn af en kombination af kompenseringsmetoder og ændringer i deres omgivelser, fx den såkaldte "Fyrtårnsmetode".