Opmærksomhedsforstyrrelser
Af alle de mange sandsindtryk vi konstant får gennem syn, hørelse og følesans, er vi kun i stand til at blive bevidst om ganske få. Vi kan ikke have ret meget i bevidstheden af gangen. Opmærksomhed er betegnelsen for den udvælgelse, som der hele tiden sker blandt sanseindtrykkene. Opmærksomheden er således nødvendig for de fleste psykiske funktioner, og svigtende opmærksomhed kan gå ud over hukommelse, problemløsning mv.
Desværre er opmærksomheden meget følsom, den påvirkes fx både af træthed, angst, depression, smerter og visse typer angstdæmpende og smertestillende medicin. Derfor vil opmærksomheden også være ramt ved mange hjerneskader og -sygdomme, enten direkte eller indirekte pga fx træthed. Opmærksomhedsforstyrrelser er dog mere fremttrædende ved nogle tilstande end andre. Således er svigt i opmærksomhed ofte fremtrædende, hvis de lange nerveforbindelser i hjernen (hvids substans) er ramte, som man kan se det ved hovedtraumer, multipel sklerose og vaskulær demens. Når smerter eller smertestillende medicin påvirker opmærksomheden, kan man fejlagtig tro, at en person har pådraget sig en hjerneskade, fx i forbindelse med et piskesmældstraume.
Vigtige aspekter af opmærksomhed er:
- Arousal - basal vågenhed
- Selektiv opmærksomhed - at kunne udvælge blandt stimuli
- Delt opmærksomhed - at kunne være opmærksom på flere ting samtidig
- Eksekutiv opmærksomhedskontrol - at kunne udelukke distraherende stimuli og at kunne flytte fokus fleksibelt
- Vigilans - at kunne opretholde opmærksomheden over tid - koncentrationsevne
Svigt i eksekutiv opmærksomhedskontrol er et kernesymptom ved ADHD, hvor symptomet ofte kan behandles med centralstimulerende medicin.
Den træthed og trætbarhed, som kan være et af de mest invaliderende symptomer fx ved multipel sklerose og efter hjerneblødninger kan muligvis være et udtryk for en reduceret arousal. Der har dog været variende resutlater af forsøg med behandling med centralstimulerende medicin. Det er også muligt, at selv diskrete opmærksomhedsforstyrrelser i sig selv medfører udtrætning.
Der er en del, som tyder på, at opmærksomhed i modsætning til andre neuropsykologiske symptomer kan genoptrænes direkte, fx ved brug af computerprogrammer. Tysk forskning tyder på, at det er nødvendigt at målrette træningen mod den specifikke type af opmærksomhed, som er ramt.