Svigt i styringsfunktioner - eksekutivfunktioner
Man siger, at "kært barn har mange navne". De mange navne, vi har for de symptomer, som kan følge efter skader i de de forreste dele af hjernen (præfrontalt), er udtryk for, at det har været vanskeligt af få hold på funktionerne i denne del af hjernen. Man har således talt om såvel frontal-syndrom som dyseksekutive forstyrrelser. Svigt i styringsfunktioner er nok den bedste danske betegnelse. Den blev foreslået i 1997 af Anders Gade i hans meget anbefalelsværdige bog Hjerneprocesser.
Den forreste del af hjernen er meget betegnende blevet kaldt for "hjernens dirigent". Styringsfunktionerne omfatter således evnen til at tage et initiativ, sætte sig selv i gang, lægge en plan, kontrol af resultatet og justering af en forkert plan. Styringsfunktioner omfatter også evnen til at følge sin indre plan og ikke lade sig lede på vildspor af noget tilfældigt, som kommer inde- eller udefra. Relateret til dette er evnen til at ignorere irrelevante stimuli og vanemæssige responser, eksekutiv opmærksomhedskontrol. Det er blevet foreslået, at en forstyrrelse af dette spiller en vigtig rolle ved ADHD. Endeligt omfatter styringsfunktionerne også evnen til fleksibilitet, at skifte fra et mentalt program til et andet, når det er formålstjenligt.
En vigtig distinktion, når det gælder styringsprocesser, er mellem processer på det emotionelle og sociale område på den ene side og kognitive processer på den anden side. Skader orbitofronalt og ventromedialt i hjernen, dvs. forrest, nederst i midten, rammer især emotionelle og sociale processer. Personer ramt her kan klare sig helt normalt ved intelligenstests og neuropsykologiske tests, men alligevel tage meget dårlige beslutninger og opføre sig socialt inadækvat. Dette kan have meget alvorligere konsekvenser for personen, end de kognitive svigt (fx i planlægning, opmærksomhed, mental dynamik og mental fleksibilit), som især ses efter skader dorsolateralt, dvs. på de forreste ydersider af hjernen.
Hovedtraumer kan give skader orbitofrontalt, og det er vigtigt, at personer med hovedtraumer ikke kun undersøges med neuropsykologiske tests, men at man også får beskrivelse af deres adfærd i hverdagen, fx fra pårørende. Personer med fremskreden Parkinsons sygdom kan omvendt nogle gange klare sig dårligt på neuropsykologiske tests for styringsfunktioner, men uden de store konsekvenser socialt og i dagligdagen. Apopleksi (blodprop i hjernen) giver sjældent isolerede, alvorlige forstyrrelser af styringsfunktioner, men ved store apopleksier kan de også være påvirkede. Svigtende sygdomsindsigt (anosognosi) efter apopleksi i højre side af hjernen kan på nogle måder ligne svigt i styringsfunktioner i form af den manglende bekymring over symptomer og fremtid og de manglende hensyn til symptomer som fx halvsidig lammelse i adfærden.