Neuropsykologisk klinik

Neuropsykolog Palle Møller Pedersen

Neuropsykologiske undersøgelser

testmaterialer

En neuropsykologisk undersøgelse starter med en indledende samtale, hvor sygehistorie, social baggrund, uddannelse og klagebillede mv. afklares. Derefter følger ca. 4 timers psykologisk testning med et batteri af prøver, som skal dække alle væsentlige kognitive (intellektuelle) funktionsområder:

  • Opmærksomhed
  • Koncentration
  • Mentalt tempo
  • Hukommelse
  • Rum-retningsevner
  • Abstraktionsevne
  • Problemløsningsevne
  • Styringsfunktioner

Dertil kan komme mere specielle tests, hvis der er symptomer som:

  • Afasi (sprogforstyrrelse)
  • Neglekt (svigtende opmærksomhed for venstre side)

I undersøgelsen kan der også indgå en vurdering af mulige andre årsager til dårlige præstationer på prøverne end hjerneskade, som fx:

  • Depression
  • Præstationsangst
  • Medicin eller misbrug
  • Manglende motivation

Vurderingerne af, om funktioner er reducerede, afhænger af hvordan man formoder, at klienten har fungeret før ulykken eller sygdommen. Til vurdering anvendes derfor normer fra raske kontrolpersoner, som er opdelt efter alder og uddannelsesbaggrund og i nogle tilfælde også ifht. almenviden og ordkendskab. Vurderingen er en vanskelig opgave, som kræver en neuropsykologisk specialistuddannelse.

Den præcise udformning af undersøgelsen kan variere efter undersøgelsens formål, dvs hvorvidt der er tale om vurdering af:

  • Diagnose og prognose
  • Arbejdsevne og skånebehov
  • Genoptræningsbehov
  • Reduktionsgrad
  • Begavelse og mental retardering
  • Forudsætninger for uddannelse
  • Årsag til reduktion i forbindelse med erstatningssager

En neuropsykologisk undersøgelse giver naturligvis anledning til en erklæring til rekvirenten, som besvarer det stillede spørgsmål – men den indebærer også et feedback til klienten om undersøgelsens resultater. Der kan i nogle tilfælde også blive tale om en kort rådgivning af klienten om, hvordan han / hun bedst kompenserer for fundne vanskeligheder.

Personer med et aktivt misbrug (alkohol, medicin, stoffer) modtages ikke til undersøgelse. Dels kan deres reelle funktionsniveau ikke belyses, hvis de er påvirkede under undersøgelsen, dels vil der efter ophør af misbrug sædvanligvis ske en betydelig bedring af intellektuel funktion de første 3-6 måneder, så man heller ikke på den måde kan sige noget om det stationære niveau, hvis der undersøges under eller kort efter et aktivt misbrug. Der skal derfor gå mindst tre måneder efter totalt ophør af misbrug, før henvisning kan modtages.